Start
Spørgsmål angående om Hormonforstyrrende stoffer
Tre skoleelver fra Roskilde, Emilie, Jens og Anton, bad 08.02.2010 om at måtte stille nogle spørgsmål til MC i forbindelse med en projektopgave om hormonforstyrrende stoffer og REACH. Spørgsmålene og MC's svar følger her:
1. Hvad er din holdning til REACH, skal loven strammes op, løsnes eller er den fin som den er?
2. Er du for eller imod REACH?
3. Hvorfor er REACH overhovedet blevet oprettet?
4. Burde kemikalielove være nationalt anliggende eller er det i orden at EU har taget hånd om det?
5. Hvilke kemikalier har specielt været i REACH’s søgelys?
6. Hvordan tester REACH kemikalierne og er den metode god nok?
7. Hvordan har REACH hjulpet forbrugeren af de produkter med de farlige kemikalier i?
8. Hvorfor har EU valgt at beskytte virksomheden i stedet for forbrugeren ved f.eks. at gøre det ulovligt for hvert land selv at tilføje nye love om de skadelige kemikalier?
9. Burde EU ’holde med’ forbrugeren eller virksomheden?
10. Hvilke kemikalier er med sikkerhed blevet testet hormonforstyrrende?
11. Hvilke alternativer tænker man på i forhold til disse kemikalier?
12. Hvordan foregår udskiftningsprocessen af kemikalierne med de alternative kemikalier?
13. Har REACH indført noget egentligt forbud mod nogle kemikalier?
14. Ser du det som et muligt mål at fjerne de hormonforstyrrende stoffer helt og hvis ja hvornår?
15. Har virksomhederne haft en indvirkning på lovgivningen, hvis ja på hvilken på måde?
__________________________________________________________________________
Hej Anton,
Jeg kan forstå på dine spørgsmål, at du og dine kammerater ikke har modtaget nogen undervisning i, hvad REACH egentlig er. Det er jo ikke nok, at jeg besvarer jeres spørgsmål og I derefter sender svarene til jeres lærer - for det er jo ikke mig, der skal lære noget. Jeg har derfor den opfattelse, at I må søge alle de rent tekniske oplysninger selv - alting kan jo ses på EUs net (Folketingets EU-oplysning).
Jeg skal alligevel prøve at give jer en introduktion. Min nummerering svarer til jeres spørgsmål.
1. REACH er en af de mest omfattende lovopgaver EU har løst til dato. REACH er en forkortelse for Registrering, Evaluering, Autorisation af CHemikalier. Den omfatter altså disse tre funktioner. Lovgivningen er en naturlig følge af, at hele EU er et stort åbent marked. Det er indlysende, at der må være ens regler i landene, for ellers kan markedet ikke være frit. Det vil være helt uholdbart, hvis et dansk firma skal overholde strenge krav til kemikalieanvendelse, hvis man samtidig i Danmark kan købe produktet i udlandet, uden at lovkravene er overholdt. Det gælder for REACH som for fødevarelovgivningen og megen anden lovgivning, at uden fælles regler kan man ikke have et åbent indre marked.
Fra dansk side har vi ønsket en endnu strammere lovgivning. Det var også et ønske fra nogle politikere i de fleste andre EU-lande, men REACH-lovgivningen er udtryk for det bedste, der kunne opnås flertal for. Muligheden for at komme videre afhænger dels af ny forskning, som kan bevise flere stoffers farlighed, dels af om der er politisk vilje til en strammere lovgivning. Der er meget forskellige holdninger i de 27 lande. De tre nordiske lande er mest miljøbevidste og man kan uden overdrivelse sige, at miljøbevidstheden bliver mindre, jo længere man kommer væk fra de nordiske lande. Det skyldes forskellene i viden, uddannelse og i de politiske systemers funktionsduelighed.
2. Alle normaltbegavede danskere er for REACH - selv om man ønsker lovgivningen skærpet. Danmark kan ikke ændre loven alene.
3. Svaret er givet under 1)
4. Nationale love er værdiløse i et åbent marked. Det er en oplagt sag for EU at gennemføre europæisk lovgivning på sådanne områder - selv om vi kan ønske os at beholde retten til at gå videre i kravene end EU er villig til.
5. Der findes omkring 100.000 forskellige kemikalier af vekslende farlighed. Man har opdelt kemikalierne i grupper efter kemiske kriterier for de kendte eller formodede virkninger. Ved den nuværende lovgivning har det kun været muligt at opnå enighed om regler for anvendelsen af omkring en tredjedel af de kendte kemikalier.
6. REACH bygger på den eksisterende, anerkendte forskning fra forskningsinstitutioner over hele kloden. Der findes ikke andre metoder. Det er ikke så enkelt, at man kan sige præcis, hvilke problemer, der knytter sig til hvert enkelt kemikalie. Meget er endnu uudforsket. Man skal huske, at mange af kemikalierne har positive virkninger, som overskygger de negative. Det er hele tiden en afvejning, hvad der skal tillades.
7. REACH indebærer alt fra forbud mod til begrænsning af mængden af de enkelte kemikalier. Der er tillige pligt til at erstatte farlige med mindre farlige kemikallier. Derved opnår forbrugerne selvfølgelig større sikkerhed imod de skadelige stoffer.
8. Man kan ikke sige, at EU har valgt at beskytte virksomheder. Se pkt. 4 ovenfor. Det er åbenbart, at EU på dette område har hævet gennemsnittet af kravene i hele EU. Det nytter som sagt ikke, at Danmark og Sverige har høje krav, når Rumænien og Bulgarien er med i det indre marked - så virksomheder der kunne bestikke sig til en mindre kontrol og eksportere til os. Desværre er virkeligheden, at der er megen korruption i mange EU-lande (Se Transparency Internationals index) og kun ved at lægge et fælles pres på de mindre udviklede lande, kan vi skabe bedre lovgivning hos dem.
9. EU er ikke en Vorherre, som kan holde med den ene eller den anden. EU er summen af medlemslandenes politiske beslutninger.
10. Spørgsmålet kan kun besvares af den biokemiske videnskab. De stoffer, som er indeholdt i REACH-bestemmelserne er stoffer med beviselig hormonforstyrrende effekt.
11. Det er op til videnskabelige institutter at afgøre.
12. Udgangspunktet er, at ethvert kemikalie, der udbydes, forlods skal registreres. Hvis stoffet afvises på grund af de videnskabelige oplysninger, må producenten/importøren fremkomme med et alternativ, som så vurderes. Hvis der er flere stoffer, som kan indgå en proces, vil lovgivningen påbyde at bruge det mindst farlige.
13. REACH arbejder på basis af såkaldte positivlister. Det betyder, at et kemikalie skal være tilladt til brug i en bestemt maximummængde til det enkelte formål. (PPM = parts per million). Altså populært sagt: et stof kan være tilladt i asfalt men forbudt i fødevarer. Åbenlyst farlige stoffer er ikke med i positivlisterne og er følgelig forbudt.
14. Ja, det er kun et spørgsmål om den fornødne viden og den politiske vilje. Vi forsvarer normalt det princip, at tvivl skal komme helbredshensyn til gode, men det er ikke alle lande, der ser sådan på det. Store kemikalieproducerende lande ønsker mere liberal lovgivning. Hvis der er usikkerhed om beviset for et givent kemikalies farlighed, er det selvfølgelig sværere at få det forbud.
15. Ja, det er ret åbenbart, at mange producenter er imod en lovgivning, som koster dem penge eller forhindrer dem i at tjene penge. Derfor kan man sige, at EUs lovgivning er det kompromis, som de politiske kræfter i EU kunne enes om.
Jeg tror, dette besvarer jeres spørgsmål. I kan som sagt gå ind på Folketingets EU-oplysnings hjemmesider og læse alle dokumenter om REACHs tilblivelse og indhold.
Med venlig hilsen,
Mogens Camre